Det nuværende italienske indkomstskattesystem er igennem flere år undergået væsentlige ændringer senest pr. 1.1.2005. Generelt er der sket det samme som i flere andre vesteuropæiske lande, at de højeste indkomstskatteprocenter er blevet sat ned, og at antallet af fradrag er blevet reduceret. Skattesystemet er gældende på hele det italienske territorium.
Indkomstskatten gælder kun for fysiske personer, og ikke for juridiske personer.
Indkomstskatten pålægges af den italienske stat, og lokalskatter pålægges af regioner og kommuner.
Systemet bygger på en progressivt stigende beskatning, dvs. at skatten er højere af den sidst tjente euro end af den først tjente.
Skattesystemet sondrer mellem fuld og begrænset skattepligt (tax resident og non tax resident).
Fuld skattepligt
Fuld skattepligt opstår,
- når en person er registreret i det italienske borgerregister i mere end 183 dage i kalenderåret
- eller når en person har sin sædvanlige bolig i Italien eller har Italien som sit domicil, hvorved forstås centrum for sine livsinteresser.
Begrænset skattepligt opstår, når en person ikke er fuldt skattepligtig, men har visse indkomstkilder der stammer fra Italien.
Fuldt skattepligtige beskattes af deres globalindkomst, dvs. af al indkomst uanset hvorfra i verden den måtte stamme.
Dobbeltbeskatning
Danmark og Italien har indgået en dobbeltbeskatningsaftale vedrørende indkomst og formue. Den eksisterende aftale har virkning fra den 1.januar 2004, og den bygger i vidt omfang på kildelandsbeskatning og eventuel dobbeltbeskatning ophæves typisk ved creditnedslag i bopælslandet, dvs. at indkomstskat betalt i kildelandet giver nedslag i indkomstskatten i bopælslandet. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice.
|
