Den indenrigspolitiske situation i Italien har i de seneste år været præget af opbrud, særligt som følge af ophøret af den kolde krig og afsløring af korruptionsskandaler siden februar 1992.
I Europa-politisk sammenhæng har Italien traditionelt befundet sig på den integrationsvenlige fløj. Italien har stærkt støttet arbejdet for Den europæiske Union. Indenrigspolitisk situation:
Den indenrigspolitiske situation i Italien har i de seneste år været præget af opbrud, særligt som følge af ophøret af den kolde krig og afsløring af korruptionsskandaler siden februar 1992.
Fra republikkens dannelse i 1948 frem til midten af halvfemserne dominerede partiet De kristelige Demokrater i skiftende koalitioner italiensk politik, hvor partiet gik i opløsning efter afsløringen af omfattende korruptionsskandaler. Dette åbnede vejen for, at en centrum/venstre-koalition med deltagelse af Venstredemokraterne, det tidligere kommunistparti, for første gang fik regeringsmagten i perioden 1996-2001. Ved parlamentsvalget 2001 vandt en ny centrum/højre-koalition en overbevisende sejr og overtog regeringsmagten under ledelse af Silvio Berlusconi (Forza Italia) med deltagelse af Gianfranco Fini (Nationalalliancen) og Umberto Bossi (Lega Nord) samt to små katolske centrumspartier, der siden er slået sammen til et parti, Den Kristelige Demokratiske Union, UDC. Denne regering har lanceret et omfattende reformprogram, som søges gennemført over en årrække. Hovedsigtet er en sanering og dynamisering af det italienske samfund i almindelighed og landets økonomiske situation i særdeleshed. Regeringen har vedtaget en række reformer bl.a. vedrørende skattelovgivning, større fleksibilitet på arbejdsmarkedet samt en større pensionsreform, hvorefter pensionsalderen skal stige over en årrække. En lov, der giver øget kompetence til regionerne, er vedtaget i parlamentet og skal nu igennem en folkeafstemning. Senest er et lovforslag om en ny valglov blevet godkendt i Deputeretkammeret. Lovforslaget mangler at blive behandlet i Senatet men ventes vedtaget. Den nye lov er en markant ændring af den hidtidige valglov, og overgår fra et blandet system af flertalsvalg (75 %) og forholdstalsvalg (25 %) til et 100% forholdstalsvalg. Der skal afholdes parlamentsvalg i april 2006.
Udenrigspolitisk situation:
I Europa-politisk sammenhæng har Italien traditionelt befundet sig på den integrationsvenlige fløj. Italien har stærkt støttet arbejdet for Den europæiske Union.
På det europapolitiske område har Berlusconi-regeringen i det væsentlige videreført Italiens traditionelle pro-europæiske linje. Under det italienske EU-formandskab i 2. halvår af 2003 var den vigtigste målsætning afslutning af Regeringskonferencen om EU's forfatningstraktat. Selvom dette ikke lykkedes, opnåedes der under det italienske formandskab enighed om langt hovedparten af forfatningstraktatens indhold, hvorefter den kunne vedtages under irsk formandskab seks måneder senere, i juni 2004. Fra italiensk side har det været afgørende, at forfatningstraktaten udgør en ramme for en effektiv videreførelse af det europæiske samarbejde med respekt for nationalstatens opgaver og en videre integration i et udvidet EU. Premierminister Berlusconi lagde stor vægt på, at forfatningstraktaten blev underskrevet ved en fælles ceremoni i Rom i oktober 2004.
Italien støtter ligeledes EU’s fortsatte udvidelse, der ses som et afgørende skridt i Europas genforening efter afslutningen af den Kolde Krig. Italien støtter Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU i 2007, ligesom Italien går ind for Tyrkiets EU-medlemskab på lidt længere sigt baseret på opfyldelse af de såkaldte Københavnskriterier. Italien lægger ligeledes stor vægt på, at det europæiske perspektiv for lande i det vestlige Balkan fastholdes og udbygges.
Italien lægger i det europæiske samarbejde endvidere stor vægt på, at EU styrker sin rolle internationalt, bl.a. gennem en effektiv fælles udenrigs- og forsvarspolitik og skabelse af en effektiv krisestyringskapacitet. Også samarbejdet om bekæmpelse af illegal immigration tillægges stor betydning for Italien, ligesom EU’s Middelhavsdimension og øget samarbejde med lande i det vestlige Balkan, Mellemøsten og Nordafrika er italienske hovedprioriteter.
Italiens medlemskab af NATO vil fortsat være den centrale forankring af Italiens sikkerheds- og forsvarspolitik. Med værtskabet for NATO-Rusland topmødet i maj 2002 understregedes samtidig Italiens særlige forhold til Rusland.
Italien deltager aktivt i den internationale koalitions støtte til stabilisering og genopbygning af Irak med bl.a. 2.900 soldater og et betydeligt humanitært bidrag. Derudover bidrager Italien med et betydeligt antal soldater til bl.a. Afghanistan, Kosovo og Sudan.
Kilde: Udenrigsministeriet Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice.
|
