

Du kan opholde dig i Italien i op til 3 måneder uden opholdsbevis. Hvis du ønsker at opholde dig i landet i mere end 3 måneder, skal du inden 8 dage efter din ankomst, rette henvendelse til de lokale politimyndigheder, "questura". Her skal du ansøge opholdsret/opholdsbevis: Permesso di Soggiorno (PdiS). En EU-borger kan frit indrejse og opholde sig i Italien som turist. Såfremt der tages ophold på hotel/pension (der er forpligtet til at registrere og anmelde gæsten til det lokale politi), kan den pågældende opholde sig i landet indtil 3 måneder uden egentlig opholdstilladelse.
I henhold til gældende EU-bestemmelser har danske statsborgere i vidt omfang ret til at udføre lønnet arbejde, udøve selvstændig virksomhed og udføre eller modtage tjenesteydelser i Italien. Der skal derfor ikke søges om egentlig arbejdstilladelse. Politiet vil anføre "arbejde" (lavoro) som opholdsmotiv i opholdstilladelsen (permesso di soggiorno), såfremt dette er baggrunden for opholdet i Italien.
Når du begynder at arbejde, skal du have et skattenummer "codice fiscale", som du får på dit lokale skattekontor "Agenzia delle Entrate ". Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice. 
|